3D-præsentationer styrker kommunikationen med kunderne

I mere end 50 år har Hasselblad lavet nogle af verdens bedste kameraer og højteknologiske produkter. Det er dog ikke nemt at forklare, hvordan et stykke højteknologi fungerer, det er meget bedre at vise det. Derfor fik Hasselblad lavet en 3D-præsentation af deres Flextight Scanner og feeder.

”3D-præsentationen har styrket vores kommunikation med kunderne. Når vi normalt møder kunderne, begynder vi ofte helt fra bunden. Og det kan være svært at forklare og ofte også temmelig kedeligt at høre om et stykke avanceret teknologi. Det er meget bedre at vise, hvordan det fungerer. Vi begynder på et andet niveau, når vi møder kunderne i dag,” siger produktchef Søren Winsløw fra Hasselblad.

3D-præsentationen viser ikke bare scannerens features, men også hvordan den virker – altså hvad der sker i scanneren. Og det er en fordel, særligt når man skal tale med visuelt orienterede folk som fotografer.

Det er dog et større arbejde at lave en 3D-præsentation af denne type, end man lige tror.

”Når vi skal lave 3D-præsentationer af højteknologiske produkter, får vi produkterne ud på kontoret. Vi ser på, hvordan betjeningen er, og hvordan produktet opfører sig i forskelligt lys osv. Og så skiller vi det ad, måler det op og ser, hvordan det virker indeni. Og når vi så har alle data om produktet, laver vi et storyboard for 3D-præsentationen. Vi er simpelthen nødt til at gøre alt det for at gøre 3D-præsentationen så realistisk som overhovedet muligt,” siger Peter Vendelby fra Flex Media.

Folk ser nemlig med det samme, hvis proportionerne, farver eller lyset er forkert. Derfor skal det være nøjagtigt, hvis 3D-præsentationen skal være troværdig.

 

Analog i en digital verden
Udviklingen af digitale kameraer er gået utrolig stærkt. Fra at være ukendt af de fleste mennesker for ti år siden, kan de fleste i dag købe et. At lave en scanner til dias og negativer kan derfor virke lidt gammeldags.

”Digitale kameraer er først kommet til for nylig. Hjemme hos fotograferne står kasser med tusindvis af billeder. I de kasser har fotografierne ingen værdi, men får de billederne digitaliseret og lagt ud på en hjemmeside f. eks. hos et bureau, så folk kan se og købe dem, får de en værdi,” siger Søren Winsløw.

Vigtigste markedsføringsredskab
Hasselblads Flextight-scannere er, som firmaets øvrige produkter, lidt ud over det sædvanlige. Ud over at scanne utrolig skarpt er det også muligt at scanne flere forskellige størrelser fotos uden at skulle skifte feederen, som fodrer selve scanneren med billeder. Det er på den måde også en meget hurtig scanner, som er utrolig nem at bruge.

Online-præsentationen har styrket den direkte kommunikation med kunderne, og derfor vil der sandsynligvis komme flere lignende initiativer, forudser Søren Winsløw.

”Webben er vores vigtigste markedsførings-redskab. Al anden kommunikation drejer sig om at lede kunderne til vores web. Jeg føler mig derfor overbevist om, at der vil komme flere 3D-præsentationer,” siger Søren Winsløw fra Hasselblad.

På den måde kan Hasselblad styrke kommunikationen med kunderne endnu mere, da Hasselblad kan vise produkterne i stedet for bare at tale om dem.

   


Søren Windsløv
Produktchef

Du kan se 3D-præsentationen på Hasselblads hjemmeside. Hvis du vil vide mere, kan du læse om 3D-præsentationer på vores hjemmeside eller kontakte os på tlf.: 48 17 66 66 eller mail: info@flex-media.dk.


Andre nyheder

Vis billeder på en innovativ måde
Læs mere>>

Gør indtryk med PowerPoint
Læs mere>

 

 

 

Content Depot ApS Lyngbyvej 225, 2. 2900 Hellerup CVR-nr. 27 67 77 70 Telefon: 70 27 56 66

Web: www.contentdepot.dk Mail: info@contentdepot.dk